Om Iben Damkjær

I

Iben Damkjær er en dansk kunstner, performer og konceptudvikler. I sin kunstneriske praksis henter hun inspiration fra naturen, havet og det mytiske. Hun er særligt optaget af relationer mellem det mere-end-menneskelige og mødet med det fremmede, og i hendes værker og performancepraksis undersøger hun ligeledes det uhyggelige og uncanny som begreb og som en sanselig erfaring.


Aktuelt er Iben kunstnerisk leder, producent og performer med Nøgensnegl, der som performancepraksis undersøger mødet mellem naturen, havet og mennesket. Siden 2021 har Nøgensnegl bevæget sig igennem det danske scenekunstlandskab med en vision om at fremme sanselighed, langsommelighed og omsorg for naturen. Nøgensnegl kan blandt andet opleves som performativ pop-up-kunst i byrummet, hvor performancekunsten kommer ud på gaden på hverdagens præmisser.


Som stifter af sin egen virksomhed I.D.Arts arbejder Iben som kreativ producent, konceptudvikler og performer – i tæt samarbejde med andre kreative aktører i kunst og kulturbranchen.

Hun har optrådt i flere performative værker med Teaterkollektivet Magma og Words by Emil Nygård. Derudover har hun en kunstnerisk baggrund og arbejder også som billedkunstner med installationskunst, video og skulpturer. Læs mere om Iben Damkjærs kunstneriske projekter her.


Iben er cand.mag. i Teater- og Performancestudier fra Københavns Universitet med speciale i naturformidling gennem kunst og dramapædagogik med udgangspunkt i performancepraksissen Nøgensnegl.


Download Iben Damkjærs CV her.

Download Nøgensnegls CV her.

Download Ibens speciale her.

Bilag her.